Grundlovsdag... hvad er det egentlig?

Tjaeh, navnet siger sig selv... det er dagen, hvor vores grundlov blev indført... eller den første i hvert fald. Den bliver hvert år fejret med politiske taler rundt omkring i landet, da den også bliver set som en fejring af det danske demokrati.

 Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte "folkefester" dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse. Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af "den gennemsete grundlov" i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen). Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til "systemskiftet" i 1901.

Et Smukt Syn

 En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret. Det var en stor dag for demokratiet. Der var en del modstandere af kvindernes krav til valgret.. men heldigvis fik de ikke så meget at skulle have sagt.

 Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse. Og forhåbentligt vil den forblive uforandret i mange år fremover...

 Danmark har ingen egentlig nationaldag, men grundlovsdag er det nærmeste man kommer. Den var således lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975. Men i dag er det ikke længere en helligdag, og man har derfor ikke automatisk ret til at holde fri fra kl. 12 uden løntab. Det gælder både som privat og offentlig ansat. Det skal fremgå af ansættelseskontrakt, overenskomst, lokal aftale, være kutyme på arbejdsplads eller være beskrevet i personalehåndbog, før man har ret til at holde fri med løn. Dog er der stadig mange arbejdspladser der vælger at holde lukket og give medarbejderne den halve fridag.

Så... hav en god dag, hvad enten du skal arbejde, eller holder helt fri! Nyd det!